Økologisk uld – blog fra Naturlig Beklædning

Mercericeret – superwash behandlet uld

faarMan støder oftere og oftere på begrebet merceriseret uld – noget jeg ellers altid har forbundet med bomuld. Det ER også en behandling der blev udvilking til “forædling” af bomulden for at gøre den glattere og stærkere.

Merceriseret uld er blot et andet ord for en superwash-behandling – der er muligvis forskel på nøjagtigt hvilke kemikalier der bruges i de to behandlinger, selvom den gennemlæsning jeg har lavet af de tekniske beskrivelser ikke synes at vise at der er den store forskel.

Når man superwash eller merceriserer uld sker det – kort fortalt – i to trin:

  • den uldne fiber bliver svedet, så skællene fjernes. Det er skællene der giver ulden den egenskab at det filter ved vask – men det er også skællene der gør at ulden isolerer så godt som den gør idet skællene sørger for at ulden kan indeholde en masse luft.
  • derefter overtrækkes uldfibrene med en tynd siliconefilm, der gør tråde glat og modstandsdygtig.

Men altså…en fiber overtrukket med plast – er det uld? Det kan da godt være at fiberen er blevet nem at håndtere, men hvis tøjet er købt for at få fornøjelse af uldens naturlige egenskaber ville jeg godtnok føle mig snydt. I bund og grund synes jeg at en superwash – mercerisering – eller hvad man kan finde på at kalde behandlingen af fine navne er en regulær forringelse af materialet, IKKE en forædling eller forbedring.

Ønsker du et materiale med uldens egenskaber – så køb ubehandlet uld! Lad dig ikke snyde af de flotte ord og betegnelser, merceriseret uld er et halvsyntetisk materiale med kun en skygge af ulden naturlige egenskaber…

Læs her Woolmarks egen beskrivelse af mercerisering af uld

 

 

 

3 tanker om “Mercericeret – superwash behandlet uld

  1. Sandra

    Hej, tak for en overskuelig og kort forklaring om uld og superwash. Jeg har dog stadig svært ved at sortere i alt det uldtøj som ikke beskrives med enten det ene eller det andet. Kan man regne med at alt uldtøj der er økologisk, det er fri for superwash?

  2. Anne Bak

    Hej Sandra
    Hvis du har en god maskine der har et håndvaskeprogram eller uldvaskeprogram, kan den tage næsten alt uld. Kun løststrikket uld kan være et problem. Noget økologisk uld er filtet lidt på forhånd inden strikningen hvilket gør det kan tåle lidt mere end normalt.
    Andet er behandlet med naturlige enzymer fra bla papayafrugt hvilket gør skællede mindre på uldfibrene så de også kan tåle mere vask.
    Finvask er dog efter min erfaring ikke noget økologisk uld kan tåle. Læs på vaskeanvisningen – vask på uldprogram med vaskemiddel uden enzymer eller håndvask hvis du er i tvivl.
    Med venlig hilsen Anne Bak

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *